Gourmet snobrød & kunstworkshop med kok Yasser Rahim Naz

“Danske råvarer og nye smagsnuancer”.- Har du nogensinde prøvet snobrød med surdej og safran? Lad dig udfordre af nye smagsoplevelser, når vi sammen forbinder en velkendt dansk madtradition med asiatiske og mellemøstlige råvarer.

"Jeg vil lave et snobrød som har en historie og en rød tråd imellem kulturer fra Asien, Mellemøsten og den danske madkultur. At bage snobrød var min første oplevelse med dansk mad efter jeg kom til Danmark og de fleste af os har positive minder med at sidde omkring bålet og snakke imens brødene bager. Dejen bliver lavet af en to år gammel surdej smagt til med safran og tang-bouillon. Dertil fermenteret sort hvidløgsdressing som pensles på, let spicy kimchi-mayo, tang-pulver og chips, urter fra naturen, rygeostecreme og sort lime-pulver."    Yasser Rahim Naz

yasser Rahim Naz

yasser Rahim Naz

 

Program

Søndag d. 14. maj

"Danske råvarer og nye smagsnuancer"

Gourmet snobrød & kunstworkshop med kok Yasser Rahim Naz. Medbring selv kniv, saks og skærebræt.

Kl. 10:00 - 11:30 Snobrøds Workshop på Cementvarefabrikken i Sælvig

Kl. 11:30 - 12:00 Smagning af lokale specialiteter

Kl. 12:00 - 12:15 Velkomst ved Violette Visioner

Kl. 12:15 - 15:00 Gourmet snobrød og hygge

Cementfabrikken i Sælvig:       Havvejen 131, 8305 Samsø           Telefon: 86590690



 

Næste stop

Odder 20. maj                                Odder Station og Pakhuset

Norddjurs 3.juni  
Kulturhuset Pavilionen

Syddjurs 4. juni
Sletterhage Fyr

Skanderborg 10. juni
Kulturhuset Skanderborg

Favrskov 18. juni
Kulturhuset Sløjfen

 

 
Danske råvarer og nye smagsnuancer

Vi skal allesammen spise, det er et faktum. Mad er dybt forbundet til minder, traditioner og velbefindende. 
Men mad har også altid været det sted som afspejlede hvad der skete i verden, en ny krydderi rute, 
en kartoffel fra Amerika eller at der kom en ny kok til byen
.”  –Jette Hye Jin Mortensen

 

Violette Visioner på Samsø


Søndag d. 14. maj 

Når kunst møder gastronomi og samles med forskellige kulturer og barndomsminder, så kan der ske noget spændende! Vi havde en helt fantastisk dag med workshop, kunst, sol og snobrød for hele familien - lige ud til havet. Kokkene Yasser og Martin fortalte om den to år gamle surdej (som var gået i arv fra Martins familie), smagt til med safran og kombu tang boullion, fermenterede sorte hvidløg, soltørret lime, kimchi og vilde urter plantet direkte i en bunke jord på Cementvarefabrikken. De op imod 60 fremmødte fik fingrene direkte i surdej med øl, tang og yoghurt, der blev klippet, skåret og smagt på de spændende ingredienser, og Samsø bær og Vinsyndikatet mødte op og uddelte smagsprøver. En stor tak til Det Lille Sommerhotel, Restaurant SAK, Bjørn fra Cementvarefabrikken, Morten Herlev fra Samsø Kommune og Henrik Kjær, formand for social- og kulturudvalget.
Fotograf: Asbjørn Sand